Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg forberede mig før vi mødes?
Når du booker din første konsultation, modtager du en mail fra mig med et omfangsrigt spørgeskema og en kostdagbog. Dem må du gerne udfylde og sende tilbage til mig, inden vi mødes. Det giver mig mulighed for at sætte mig ind i din situation inden konsultationen, så vi får det bedst mulige udbytte af den tid vi har sammen. Spørgeskemaet er designet til, at give mig en dybere forståelse af din situation. Og jo flere oplysninger jeg har, jo bedre forudsætning har jeg for at finde frem til årsagerne bag dine symptomer. Hvis du har blodprøvesvar eller andre undersøgelsessvar, må du også meget gerne sende dem til mig.
Hvor mange konsultationer har jeg brug for?
Hvordan foregår den første konsultation?
Til den første konsultation taler vi sammen om de oplysninger du har givet mig i spørgeskemaet, så jeg kan spore mig ind på de faktorer, der har indflydelse på dit symptombillede. Herefter taler vi om, hvad du indledningsvist bør have fokus på, for at afhjælpe dine symptomer. Anbefalingerne er selvfølgelig tilpasset din hverdag, så det er en realistisk plan, der ikke stresser dig eller er urealistisk at følge. Det kan også være, at du bliver bedt om at lave nogle små forsøg derhjemme, inden vi mødes næste gang. Efter konsultationen modtager du en mail med et overblik over de ting vi har talt om og som du gerne må arbejde med, inden vi mødes igen til en opfølgende konsultation.
Hvordan foregår en opfølgende konsultation?
Hvordan arbejder du?
Jeg er uddannet i den komplementære hormonperapi og functional medicine. Min tilgang er baseret på årsagsbehandling. Så i stedet for at symptombehandle ser jeg på helheden og hvad der kan være medvirkende til, at du oplever symptomer og udfordringer med dit helbred. Jeg sigter mod at identificere de biokemiske ubalancer, der kan ligge til grund for, at dine symptomer er opstået.
Når vi kender årsagerne bag vores udfordringer, kan vi arbejde med at rette op på dem igen og skabe varige forbedringer.
Hvor meget kræver det , at være i et forløb?
Jeg tilpasser mine anbefalinger til din hverdag og dine specifikke behov, så den er realistisk for dig at arbejde med.
Og så anbefaler jeg, at du indfører få ændringer ad gangen, så det ikke bliver en stressfaktor – eller svært at finde overskud til i hverdagen. Det sikrer, at du nemt kan holde fast i dine nye vaner.
Et forløb hos mig er ikke en kur.
Gennem hele processen stræber jeg efter at anbefale enkle og lette løsninger, der ikke stjæler alt vores tid eller energi. Og jeg elsker nemme løsninger, der netop giver kroppen det som den har brug for – uden at vi skal bruge en masse overskud på det 🙂
Hvor lang tid går der før jeg får det bedre?
Hvor hurtigt du vil bemærke forbedringer i dine symptomer afhænger af mange faktorer. Generelt ser jeg positive resultater relativt hurtigt og inden for den første måned efter den indledende konsultation. Men det kommer selvfølgelig an på, hvilke symptomer der er tale om. Og hvor omfangsrige udfordringerne er. Og så er det også afhængigt af, om planen følges.
Har jeg brug for laboratorietests?
Det kommer an på, hvilke helbredsudfordringer du kommer med. Og hvordan du gerne vil arbejde med dem. Laboratorietests er ikke et krav eller en forudsætning for et godt konsultationsforløb.
Men laboratorietests kan være en effektiv måde at målrette indsatsen. Også hvis vi endnu ikke har opnået den ønskede effekt eller fundet alle de bagvedliggende årsager til dine symptomer.
I nogle situationer kan det være en god ide, at se nærmere på, hvad der foregår i vores krop og biokemi.
Udgiften til laboratorietests betales direkte til Nordic Laboratories. Jeg tolker resultaterne, når de kommer retur fra laboratoriet og så gennemgår vi dem sammen til den kommende konsultation. Her taler vi også om, hvordan vi inkorporerer testresultaterne i behandlingen.
Til dig der tager medicin
Hvis du tager medicin, som er ordineret af din læge, skal du fortsætte med at tage det. Underret også gerne din læge om, at du er i gang med en livsstilsændring, så han/hun kan følge dig tæt. På den måde undgår du også evt. overmedicinering, hvis du opnår forbedringer. Jeg ordinerer ikke medicin og justerer heller ikke i den medicin, du har fået ordineret af din læge.
Formalia
Alt indhold og rådgivning fra Maria Fahlén benyttes på eget ansvar og Maria Fahlén fraskriver sig alt ansvar for eventuelle problemer, der direkte eller indirekte opstår gennem anvendelsen af rådgivningen. Denne rådgivning må aldrig stå i stedet for anden relevant medicinsk og lægelig behandling. Du bør altid søge lægehjælp til akutte helbredsudfordringer. Alle anbefalinger fra Maria Fahlén, indtages eller foretages på eget ansvar.
Privatlivspolitik
Jeg har tavshedspligt og arbejder i overensstemmelse med GDPR for at passe på dine personfølsomme oplysninger. Det betyder, at jeg ikke deler dine oplysninger og data med andre.